|
|
Hvalpene
Nedenfor kan du læse historien om Vigdis...
Den 10. marts fødte Rebecca sit hvalpekuld, som kunne have været på tre tæver og én han, alle sorte.
Desværre gik det ikke helt som planlagt. De to første blev født fredag morgen mellem kl. 6 og 7, men begge var døde under fødslen, desværre.
Så der var kun ét at gøre: afsted til dyrlægen i en fart for at finde ud af, om der var flere hvalpe i maven som var levende. Scanneren viste, at der var to mere, som begge var levende. Hvad gør man så? Ja, jeg var ikke længe om at beslutte, at der måtte et kejsersnit til.
Ud kom to hvalpe mere, hvoraf den ene, en fin sort han, havde åben bug, så han blev lagt til at sove med det sammen.
Tilbage var en sort tæve, som vi fik med hjem efter Rebecca var blevet syet sammen.
Da vi kom hjem viste der sig et nyt problem.
Da Rebecca var kommet lidt til sig selv, måtte jeg tvinge hende til at ligge ned, så hvalpen kunne få råmælk. Men det var egentlig ikke nogen fornøjelse for hende, hun ville faktisk slet ikke vide af hvalpen.
Men heldigvis kunne tante Bitten træde til og hjælpe med det samme. Hun havde været i løbetid samtidig med Rebecca og producerede nu masser af mælk, som hun var mere end villig til at give til hvalpen.
Søndag middag var Rebecca klar til at die og passe hvalpen 100% og nu går det fint fremad.
|
|
Totte blev hentet Nytårsdag og boede hos mig i to uger. Det betød at jeg fik rig lejlighed til at lære ham grundigt at kende. Han fulgte med mig uden problemer på trods af at han blev fjernet fra sin familie og sine to andre Curly kammerater. Da Rebecca var på toppen af løbetiden på 18., 19. og 20. dagen, tog jeg ham med på arbejde, så både han og Rebecca kunne få lidt ro. Halvdelen af tiden sov han i bilen, den anden halvdel deltog han i mit arbjede, dels som terapihund for mine patienter, dels deltog han i forskelige møder. Han har hilst på alle børn og hunde her i kvarteret hvor jeg bor, der har ikke på noget tidspunkt været problemer med ham. Han er en herlig hanhund, som hviler i sig selv, han er meget stabil og sikker på sig selv. Det samme er Rebecca.
Jeg glæder mig meget til at følge hvalpene og deres nye ejere i fremtiden.
Tak til Anna og Stefan fordi I lod mig tage jeres hund med til Danmark!
|