|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyheder | Capercaillie |
|
||
| Mine hunde | Hvalpene | ||||
| In memory of.. | Hall of fame | ||||
| Resultater | Sundhed | ||||
| Curly i Danmark | Jagtglæder | ||||
| Linksamling | Kontakt | ||||
| Gæstebog | Pergamentkunst | ||||
|
|
|
|||
 |
Capercaillie´s Mistletoe Opdrætter : Merete Stub Ejer : Merete Stub Her følger fortællingen om Capercaillie´s Mistletoe, eller Misty som hun kaldtes. Misty døde for nogle år siden af leukæmi, men nåede at få et langt hundeliv på knap 11 år og med en strålende udstillingskarriere! Jeg vil berette lidt om Misty, fordi hun på flere måder var en hund, som levede på ”the edge of the world”. For at begynde ved begyndelsen, så var Misty på ingen måde let at få fat i. Først ved tredje besøg hos NL.CH. Gladrags Astronaut i Holland blev hendes mor Artemis med hvalpe. Astronaut var på alle måder en smuk, magtfuld og aristokratisk Curlyhan, fra vi mødte ham første gang, var der ingen tvivl – det skulle være ham. Siden viste han i allerhøjeste grad sin værdi som avlshund. Den 4. februar 1991 blev Misty født, ligeledes hendes fem andre søstre og to brødre. Et fantastisk dejligt hvalpekuld var det, alle var store og livskraftige. Men allerede på 2. dagen efter fødslen gjorde Misty opmærksom på sig selv. Artemis var af naturlige årsager gået sig en tur i haven og halvsøster Roneklint´s Carmen, som selv var højgravid, så sit snit til at snuppe en hvalp fra kurven – det var Misty. Heldigvis tog hun ikke alvorlig skade, men hun havde fået et lille hul på skulderen, som kunne ses gennem hele livet, specielt når hun var i fældetid. Samtlige hvalpe voksede godt, blev stærke og sunde og fik mange af de kvaliteter, som var avlsmålet. Da de blev otte uger, flyttede de til deres nye ejere, de fleste blev i Danmark, et par stykker flyttede til Holland og Belgien. Da de var ti uger, var der Misty og hendes søster og en hanhund, Capercaillie´s Monsun tilbage. Disse tre hvalpe skulle blive. Da skete der noget, jeg aldrig glemmer og som jeg ikke ønsker skal ske for mine værste fjender. Alle tre hvalpe fik parvo-virus. Det er det mest afskyelige, jeg nogensinde har oplevet og uheldigvis konstaterede dyrlægen først på 2. dagen efter udbruddet, at det var parvo – da var det for sent. Misty´s søster døde, totalt dehydreret, og hun lignede ikke længere en sund, glad hundehvalp, tilbage var der kun et skellet med hud omkring. Misty og Monsun blev reddet. Efter at have været i drop hos dyrlægen i otte dage, kunne begge hvalpe vende hjem, næsten som om intet var hændt. De var radmagre og fældede voldsomt, men på mirakuløs vis genvandt de både pels og huld forbavsende hurtigt, og dertil skal siges, at de stort set aldrig siden har fejlet noget. Da Misty var 11 måneder gammel, bestod hun brugsprøven ved første forsøg. Så kunne vi tage fat på at gå til udstilling, for på trods af startvanskelighederne, var det tydeligt at hun var på vej til at blive en meget smuk tæve. Efter et par skuer lægger hun ud på DRK´s udstilling i Stestrup den 8. marts 1992, hvor hun vinder BIR 1 med cert. Herefter går det slag i slag: DRK´s udstilling i Odense den 24. maj 92: BIR 3 med cert. Og DKK´s udstilling i Hillerød den 14. juni 92 BIR 1 med cert. I august samme år afholdes det årlige Curly træf for CCR. Det plejer at være et par dejlige dage, hvor alle Curly-entusiaster, både fra ind- og udland mødes til markprøve, udstilling og hyggeligt samvær. Af og til kommer der dommere fra racens hjemland, dette år var det Mrs. Marie Gill, kennel Saxonholme. Det fantastiske sker: Misty vinder BIR 1 med cert, BIR 3 bliver Rymke van Het Bossche Front, ejet af Dan Poulsen og BIR 4 er Faroth Bumblebee, ejet af Ien Schafsma, Holland. Alle tre tæver har Gladrags Astronaut som far! Resten af året fortsætter vi med udstillingerne, hver gang opnår Misty en BIR-placering med cert. Samtidig tager Misty fat på jagtens glæder. Hun er med næsten hver weekend, ikke for at apportere under jagten, men fortrinsvis for at lære ”ro-på-post” og for i det hele taget at vænne sig til jagtsituationen. Det går alt sammen fint og efter hver jagt får hun altid lov til at apportere et par stykker vildt, som regel kastet som markeringer. I begyndelsen af december er jeg alene hjemme med pasning af hunde og arbejde. En aften efter mørkets frembrud, forsvinder Misty på en luftetur ved Norsminde fjord. Hun er som sunket i jorden, ikke en lyd høres nogen steder på trods af min fløjten og kalden. Tilsyneladende er hun gået på jagt på egen hånd. Jeg indrømmer gerne, at jeg var panikslagen ved tanken om, at jeg stod der alene i mørket på en pløjemark uden hund. Alle mine naboer havde for længst passeret den alder, hvor de var i stand til at rende rundt og hjælpe mig med at lede efter en ”selvstændig” hund. Jeg fortsatte min søgen i fem timer, de føltes som det dobbelte. Men endelig, langt derude i mørket ser jeg et par lysende gulgrønne øjne i skæret fra lommelampen, det er Misty´s. Hun er våd, beskidt, ildelugtende og meget angerfuld. Sammen vader vi hjem, dødtrætte begge to, så trætte, at vi ikke engang orker at spise. Jeg er bare lykkelig over, at hun er hjemme og ord som ”skæld-ud” er totalt glemt. Næste dag hviler hun ud, mens jeg er på arbejde, langt fra veludhvilet og oplagt. Da jeg kommer hjem, er damen både veludhvilet og meget sulten. Hun ser sit snit til at smutte ud i foderrummet, hvor hun forgriber sig på en sæk foder, æder vildt og uhæmmet. Da jeg finder hende, er maven allerede udspilet og jeg tænker straks på mavevending. Så galt går det heldigvis ikke, men hele aftenen går med at holde hende i gang, stille og roligt, så maden kan fordele sig og fordøjes. Ondt har hun haft, er hverken i stand til at ligge, stå eller gå. Først hen på morgenen kan vi begge få nogle timers søvn. Misty slutter med at blive ”ÅRETS CURLY 1992”. Den hund kunne simpelthen få hele følelsesregistret frem i én! Den 20. februar 1993 deltager vi for første gang i en meget speciel begivenhed. Det drejer sig om ”SHOW OF WINNERS” i Cirkusbygningen i København. Det er et utrolig flot arrangement, men er man mest til oilskin og gummistøvler, ja så skal man holde sig laaaaangt væk! Det er en parade af de mest vindende hunde og det foregår i en meget festlig atmosfære, hvor hundeejerne deltager i de helt store rober, smoking laksko etc. Det er intet mindre end HUNDENES GALLASHOW. Vi har deltaget i Show of Winners tre gange, sidste gang deltog også Capercaillie´s Monsun. Misty nåede at blive Årets Curly også i 1993, 94 og , hun vandt masser af cert´er, utallige Cacib´er og blev præmieret på markprøve. Hun blev en hund helt ud over det sædvanlige, en stjerne, en éner, kort sagt en hund, som hvis man er heldig, kun får én gang i sit liv. Da Roneklint´s Carmen døde tog Misty over og blev førerhund for flokken, en dame som med blid og kærlig, men stadig bestemt pote, bestemte hvor grænsen gik og som forstod hver enkelt individs placering i hierarkiet. Hvalpe fik Misty også. I april 1995 fødte hun ti flotte hvalpe, det blev det første Curlykuld i Danmark, som blev født ved inseminering med frisk sæd fra SF. CH. Tangulls Milfoil. Også det var en smuk, lærerig og dyr oplevelse. Fem af hvalpene blev i Danmark, resten rejste til Tyskland og Frankrig. Da Misty fik sit andet kuld hvalpe, blev det kun til en enkelt leverbrun hanhund Capercaillie´s Paddy, som er blevet Årets Curly 2001 og 2002. Det tredje og sidste kuld er årsag til, at næste skud på stammen, Capercaillie´s Misty Rose, holdt sit indtog i huset for fire år siden. En fræk og drillesyg bavian, men også en hund med masser af energi og drive. Snart er det tid til at Rebecca, som hun kaldes, skal føre linien videre.
|
 |
 |
 |
|
|